UnderHoldet
 Danmarks Største Trio...

       
Spørgsmål og svar:

?: Spiller I spisemusik?

!: Som hovedregel NEJ - men vi leverer den fineste, bløde spisemusik, som spiller gennem vores ultra-fine anlæg - fjernbetjening en selvfølge og kan udlånes til personalet.

Budson er dog startet op med sit nye grej og kan i løbet af efteråret levere den dejligste diner musik.

OG undtagelsesvist kan vi indenfor rammerne levere lidt opvisning som f.eks. nogle gode, gamle danske numre under spisningen. Ligeledes kan vi - hvis vi kender melodierne - hjælpe til med lejlighedssange.

?: Hvornår på aftenen spiller I - og hvor længe?

!: Vi aftaler et start- og sluttidspunkt for at være på den sikre side.

Vi holder ikke - som andre bands - længere pauser (f.eks. 4 timer = 4x45 minutter), men kører derudad med blandet musik hele aftenen.

Dog har vi en hovedregel. Omkring midnat holder vi ca. 20 min, hvor det er en stor fordel at servicere bandet med en ostemad og en kop kaffe..vi har jo trods alt været i vælten siden eftermiddagen.

Fri drikkevarer såsom vand og øl er jo normalt selvfølge, men såfremt man ikke vil yde dette, så bedes det oplyst til bandet, der så selv medbringer væsker.

?: Spiller I ikke forfærdeligt højt?

!: Normalt er det kunden, som styrer lydniveauet. Men vi kan spille små som store steder, både i små selskabslokaler som store haller. 

UnderHoldet har selv topudstyr til små og store jobs.

?: Hvad koster det at hyre UnderHoldet?

!: Vi aftaler fra gang til gang - det er oftest afhængig af hvor, hvor lang tid, hvor mange, hvor stort anlæg osv..

?: Skal man underskrive en kontrakt for at hyre jer?

!: Det kan man sagtens, men hvis vi aftaler pr. e-mail eller telefon, så er vi akkurat lige så forpligtede, som af en kontrakt (og det er I selvfølgelig også).

UnderHoldet er til dato aldrig udeblevet fra et job. OG vi optræder altid samlet, altså 6 mand.

?: Hvordan med elektricitet og en eventuel scene?

!: Såfremt I ønsker vi optræder på scene, skal den være omkring 18m2, da vi jo er 6 personer med udstyr. Samtidig skal der være fri passage mellem indgang og scene - i hvert fald indtil vort grej er på plads. Står vi på gulvet behøver vi knapt så meget plads, da man jo ikke kan falde ned fra gulvet!!!

Strømkilde bør være tilstede i form af 380volt med jord og nulpol. Eller to stikkontakter fra to forskellige sikringsgrupper.

?: Hvornår kommer I og stiller op?

!: Vi stiller normalt op om eftermiddagen og laver lydprøve. Derpå kan vi afvente på stedet - evt. spise med og styre lyd/lys indtil ballet starter.

?: Hvor langt væk kan I spille?

!: Vi kan spille over hele landet. Vi bruger Aalborg som udgangspunkt og har påtaget os jobs i både Sønderjylland og Frederikshavn.

  Untitled Document

Forside

Bandet

Historie

Repertoire

Spørgsmål og Svar

Kodak Moments

Links

Booking

 

 

 

Post en nyhed