UnderHoldet
"Danmarks Største Trio".

  Untitled Document
 
     
 

Navn: Benhaard

Kælenavn: Fætter BR eller Benhaard (Fætter BR fordi han faktisk er Bum's fætter, Benhaard fordi han er pisse kynisk)

Instrumenter: Et par gamle, udtjente, skide tunge Hammond-orgler, lidt stryg og lidt korsang. Er derudover ansvarlig for gruppens vanvittige hjemmesidekompleks.

Historie: Gennem tvang fra forældrene indskrevet til klaverundervisning hos konservatorielærer (det er utroligt, hvad man kan tvinge konservatorielærere til), hvilket kostede hans far en mindre formue og Benhaard en hel masse spildte stunder i en ellers sorgløs ungdom. Tidligere lydmand (Edward-lyd) og senere tangent(s)passer i den hedengangne hardrock gruppe ZEUS med base i Svenstrup J. Havde sin debut som rockmusiker i en fyldt Aalborghal, som opvarmning for det dengang ganske populære Bifrost. Desværre uden succes, da adskillige af ZEUS's musikere havde moret sig med Bifrost's københavnske roadier og disses chillums - umiddelbart inden deres optræden på den enorme scene. Dette medførte så store tekniske bøffer, at ZEUS så sig nødsaget til at koncentrere sig om studiemusikken, hvilket de gjorde i TW-Studio, Svenstrup. Indtrådte som medlem af UnderHoldet omkring efteråret 1992. Det er længe siden. Det var i øvrigt Benhaard, der i et vågent split-sekund fandt på navnet UnderHoldet , da man blev forbudt at kalde sig Natholdet. Har siden da ikke tilført bandet noget af betydning, men er dog alligevel kåret som bandets mest nødvendige medlem.

Anden aktivitet: Benhaard er varmhjertet kvindesagsforkæmper og nyder at kunne gøre noget for det svage køn (herunder at åbne døre for dem og forklare dem, hvordan hverdagens rengøring og tøjvask organiseres mere praktisk). Han var desuden drivkraften bag sen-firsernes demonstrationer for kvinders tvungne brug af hofteholder, stiletsko og korsage. Et projekt som væltede, på grund af modpartens kyniske udspil - iøvrigt financieret af Sloggi, Ecco fodform og FABKID (Foreningen Af Bomuldsbrugende Kvinder I Danmark). Er ellers jæger af natur og træner ivrigt sin jagtlabrador, Molly, i apportering, hvis han nu skulle skyde et eller andet.

Sporten kort: Sværger til fysisk ødelæggende sportsgrene, gerne i extreme miljøer, som for eksempel billard eller pool i røgfyldte lokaler og er endvidere en habil krocket-spiller (på kort bane). Benhaard er også meget glad for svømning, hvor han har fremelsket sin helt egen stil (en art "flydning"), som gennem de seneste år virkelig har givet pote og derved placeret ham på top-100 over danskere, som har ligget længst tid med røven konstant i vandskorpen.

Musiksmag: Er tosset med Procol Harum, Uriah Heep, Queen og Pink Floyd, hvilket er totalt uforeneligt med UnderHoldets repertoire - men da vi nu er så flinke i bandet, er der da smuttet en enkelt Pink Floyd ind på listen. Har en meget bred tolerancetærskel og kan ganske enkelt ikke fordrage så helt forskellige genrer som jazz, soul, hiphop, dansktop, death-metal, bluegrass, tyrolerfims og rap; nok fordi han grundlæggende er primitiv og ikke kan rumme disse stilarter.

Kan godt li': At gå en tur i skoven med bøssen (Gyttorp 12/76 o/u, Simson Suhl 12/76 s/s eller Armé Liege 12/76 s/s), computere, hjemmevideo, Frasier og Niles, et godt varmt karbad når man er syg og Coca Cola direkte fra dåsen. Er da osse rigtig rigtig glad for sin familie…

Største succes: Har formået at holde gang i et Hammond L100S i lys eg siden 1977, ved hjælp af en lille pipette med symaskineolie og et velplaceret spark i ny og næ uden at udskifte et eneste rør i dyret. Er benhård forretningsmand og derfor rigtig god til at skaffe UnderHoldet gratis-arrangementer.

 

  Untitled Document

Forside

Bandet

Historie

Repertoire

Spørgsmål og Svar

Kodak Moments

Links

Booking

 

 

 

Post en nyhed