Navn: Inspectoren.

Kælenavn: Bette

Instrumenter: I UnderHoldet synger Bette, mens han betjener en Blade el-guitar med specielt svage strenge og sin Variax, hvorfor han ofte må forlade scenen, når hans g-streng springer. Spiller endvidere didgeridoo (ja, det kalder han den søreme), mundharpe og ko-klokke. Bette spiller gennem Carvin og Roland Jazzchorus af de gamle, og opnår af og til den perfekte 60-lyd, som Jimi opnåede efter ildspåsættelse af sine spader. Er oprindeligt bass-guitarist, men vi har bedt ham lade være. Er iøvrigt bandets største musikalske talent og dermed vores bærende kraft.  

Historie: Startede i band helt tilbage i 1974. Har fortrinsvis frekventeret bands i Als/Veddum/Skelund-området og forsøgte sig først nordenfjords (Limfjorden) omkring 1991. Indtrådte i UnderHoldet i 1993, idet vi vedtog, at han faktisk synger glimrende. Imidlertid har Bette siden sin indtræden kæmpet en både indædt og forbitret kamp for at lave UnderHoldet om til et kombineret Soul/Funk-orkester, så magtfulde folk i bandets baggrund har måttet opbyde al deres vilje, for at holde Bette på Rock'ens smalle, stenede sti…

Anden aktivitet: Hygger sig udenfor fritiden med rejser til det sydlige udland (Tyskland, Japan og Australien). Har tidligere haft lidt hobby-betonet samspil med Budson i flere orkestre og deler dennes store begejstring for country- og fjedermusikken. Er ankermand for "Hakon Rygaards Xylofon Ensemble", som han styrer med "en jernnæve i fløjlshandske" - eneste andet medlem (ja, det er en duo) er den allestedsnærværende Budson ... så deeeet.

Sporten kort: Grundet sine korte ben er Bette en habil og værdsat fodboldspiller, som den ene dag stiller op for Als og week-end'en efter er "forstærkning" for et svækket Skelund-mandskab. Når de to klubber så sidst på sæsonen møder hinanden i det nervepirrende nedrykningsopgør kommer Bette´s skidzoide tendenser til deres fulde ret, idet han glad og gerne klarer en halvleg for hvert hold. Øllerne drikker han dog altid i det sejrende holds omklædningsrum..

Musiksmag: Stammemusik fra Øvre Volta og asiatiske rock-hits gennem tiderne (især live-albummet fra 1968 - My woman from Ulan Bator med The Mongols - har hans store bevågenhed), men Bette flirter nu osse lidt med James Brown, som han finder "ikke helt uinteressant".

Kan godt li': Store flipper, hærdede g-strenge og at sidde ved kirkegårdsmuren og nyde solopgangen ude over Kattegat samt Monty Python. Endvidere går Bette ikke af vejen for et raskt lille værtshusslagsmål, hvis en modstander af passende størrelse kan opdrives (hvilket vil sige en relativt lille, ældre person af hankøn).

Største succes: Nyder gerne et par øller og har i tidernes morgen spillet for mere end 20000 mennesker til en Country-&Western festival i Norge, hvor han var afsted i 3 dage, uden at kunne huske at have været hjemmefra.

Forside

Bandet

Historie

Repertoire

Spørgsmål og Svar

Kodak Moments

Links

Booking

Post en nyhed